Baggrund

Selvskade er en stigende udfordring i sundhedsvæsenet. Hvert år bliver tusindvis af patienter indlagt på danske akutmodtagelser som følge af selvskadende adfærd. Disse patienter har ofte komplekse behov, der kræver både fysisk behandling og psykiatrisk støtte. Desværre er akutsystemet ikke organiseret til at håndtere denne kompleksitet, hvilket kan føre til fragmenteret behandling og øget risiko for gentagen selvskade.

Med formålet om at styrke indsatsen for patienter med selvskade etablerede Fælles akutmodtagelsen Odense Universitetshospital og Psykiatrien i RegionSyd et samarbejdsprojekt i 2022. Projektet løber i tre faser.

I 2023 blev fase 1 gennemført: Kortlægning af patientforløb

I første fase af studiet blev 20 patientforløb analyseret gennem observationer og interviews. Resultaterne viste:

1. Høje forventninger til patienters samarbejdsevne i akutmodtagelsen, trods deres mentale udfordringer.
2. Manglende kompetencer blandt sundhedsprofessionelle til at håndtere psykiatriske behov.
3. Uklare ansvarsfordelinger og begrænset kommunikation mellem akutmodtagelsen, psykiatrien og andre aktører.

Disse faktorer skabte kaotiske patientforløb, hvor mange patienter ikke fik den nødvendige støtte efter udskrivning. Resultaterne blev grundlaget for det videre arbejde i fase 2, hvor forskningsgruppen involverede patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle fra psykiatrien og akutmodtagelsen. Ønsket fra et man gennem et fælles arbejde kunne pege på løsninger, som potentielt kunne forbedre nuværende praksis.

I 2024 blev fase 2 gennemført: Udvikling af løsninger

Med udgangspunkt i de identificerede problemer i fase 1 blev to koncepter udviklet gennem workshops med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle:

1. Fælles stilling mellem psykiatri og akutmodtagelse: To sygeplejersker deler deres arbejdstid mellem de to afdelinger for at forbedre kommunikation, behandlingsplaner og opfølgning. Således sikres patienterne at blive set af psykiatriske kompetencer fra ankomsten til akutmodtagelsen og de tilbydes opfølgning efter udskrivelse.
2. Psykiatrisk tilsynsfunktion: En sygeplejerske kan tilkaldes fra psykiatrien til akutmodtagelsen, når patienter med selvskade indlægges. Funktionen dækkes døgnet rundt og sikre at patientens mentale tilstand vurderes og en handlingsplan laves. Der tilbydes ikke opfølgning i denne funktion.

Disse løsninger skal sikre en mere sammenhængende indsats og skabe bedre patientoplevelser og –resultater.

Fremtidige skridt i fase 3 i 2025 og 2026

De to koncepter testes nu i klinisk praksis for at vurdere deres effekt på patientforløb og samarbejde mellem sektorerne. Erfaringerne fra disse tests vil danne grundlag for en potentiel udbredelse.

Fase 3. Test af to koncepter for forbedret behandling af selvskadende patienter

Koncept 1: Delt stilling mellem akutmodtagelse og psykiatri 2025

To sygeplejersker arbejder på tværs af den somatiske og psykiatriske akutmodtagelse med en 50/50 tidsfordeling. De udfører:

• Selvmordsrisikovurdering og kriseplan for patienter indlagt med selvskade.
• Opfølgende samtaler dagen efter udskrivelse for at sikre kontinuitet og støtte.
• Uddannelsesopgaver for at styrke personalets kompetencer i psykiatrisk pleje.

Målet er at sikre, at alle patienter modtager en behandlingsplan og opfølgning, og at personalet bliver bedre rustet til at håndtere psykiatriske problemstillinger

Koncept 2: Psykiatrisk tilsynsfunktion 2026

Dette koncept styrker den psykiatriske tilstedeværelse i akutmodtagelsen døgnet rundt ved at tilkalde en psykiatrisk sygeplejerske, når en patient indlægges med selvskade. Sygeplejersken udfører:

• Selvmordsrisikovurdering og anbefalinger til videre behandling.
• Koordinering med samarbejdspartnere som bosteder og lokalpsykiatri. 
  Sygeplejerskens rolle afsluttes, når en plan for patientens videre forløb er etableret

Evaluering og målepunkter

• Primære outcomes: Er der etableret og fulgt op på behandlingsplanen?
• Sekundære outcomes: Antal genindlæggelser grundet selvskade inden for 7 og 30 dage.
• Feasibility: Rekruttering, acceptabilitet og praktisk anvendelighed vurderes gennem kvalitative interviews med patienter, pårørende og personale.

De to koncepter testes over seks måneder for at undersøge deres effekt på patientforløb, personaleoplevelser og organisatoriske forhold. Resultaterne vil danne grundlag for fremtidige forbedringer.

Perspektiver:

I sidste ende sigter projektet mod at sikre, at patienter og deres pårørende oplever en markant

forbedring af behandlingsforløbet med en klarere ansvarsfordeling mellem de involverede

parter, hvilket vil bidrage til et mere sammenhængende og effektivt behandlingsforløb.